Natur Odense Fjord
NOF
Jordbrug
View photos - not translated to
Jordbrug, hvordan vi bruger jorden, ud fra principper om bærdygtighed og udvikling af lokale initiativer fremadrettet.
Jordbrug - bæredygtighed og udvikling
-
Først lidt om jordbrug ved Skovløkkeområdet
-
Gældende EU-lovgivning tilsidesætter dansk lovgivning for Jordbrugsområdet. Derfor synliggøres EU-regler for Jordbrugsområdet først.
-
Dernæst ses dansk lovgivning for Jordbrugsområdet og tanker for økologisk drift.
-
Under Dyrehold og Invasives ses tanker for bæredygtighed og udviklingsmuligheder for Jordbrug ved fravalget af fremmede plantearter og dyr.
-
Sidst er oplistet problemstillinger, hvor EU- & DK-lovgivning blokkerer for bæredygtighed og udviklingsmuligheder for Jordbruget.
Jordbrug ved Skovløkkeområdet
NOF har landmænd, øvrige erhverv, offentlig jordbrugsdyrkning, privat via haveejere og godsejere, herunder skovbrugsdrift, jagt, fredede vådeområder og vandkantsarealer med sten og øvrig strandvegetation.
Landmænd dyrker markerne overvejende via korndrift.
Historisk set har det altid været sådan.
Øvrige erhverv skal følge EU's jordbrugslovgivning for erhverv, ligesom landmænd.
Offentlig jordbrug
Østruplund, et bosted for fysisk/psykisk handicappede voksne mennesker, under Region Syddanmark, dyrker havebrug og afgrøder til eget forbrug.
Nordfyns Kommunes ejerskab af forskellige arealer i skovløkkeområdet, bl.a. på havnene i Klintebjerg og Otterup Havn, hvor der foregår mange forskellige slags aktiviteter.
Skovløkkeskolen - arealer til skolebrug.
Haveejere er der endnu ikke specifikke krav til, men kampagner.
Link til EU's kampagne for sprøjtemidler i haverne 2015
Man kan tilmelde sin have på Giftfri Haves hjemmeside her.
Via links, er der et eksempel på at dyrke haven bæredygtigt - gøre noget for haven
Det er forbudt at bytte plantefrø - se link her
På Århus Universitet og Nationalt Center for Miljø og Energi - DCE kan man læse om forskning og tips til haveejere Link til DCE
Centret har udgivet en folder til haveejere,
så man selv kan se på biodiversiteten i egen have.
Godsejere med landbrug, skovbrugsdrift, jagt, m.m.
Ørritslevgaard er fredet og fungerer under regler for jordbrug.
Stiftelsen Hofmansgave (Gods) har landbrugsdrift, Skovbrugsdrift, bl.a. i Ørritslev Skov, udlejning af sommerhusgrunde ved Hasmark Strand, natur Enebærodde og udlejning af jagt til lokale jagtklubber, bl.a. i Ørritslev Skov.
Lovgivning for skovbrug
Skovdrift er, som landbruget, underlagt EU's fredningslovgivning for Odense Fjord og omegn.
Link EU - og nyeste tiltag for skovbrug A8-2015-0126
Link EU - Betænkning A8-2015-0126 pdf
Særlige regler privat skovdrift
Skovløkkeområdet er kendetegnet ved at have mange kanaler, der, igennem tiden, har afledt til Odense Fjord, fordi store arealer er inddæmmet. Derfor har vi specielle planter og biodiversitet.
Både på Miljøministeriets kort, historiske kort over kanalforløb, nye satellitkort fra 2014-15 og lokale fotos kan kanalforløb ses i galleri nedenunder. Miljøministeriets kort er misvisende, fordi de ikke har alle synlige kanaler, og usynlige under jorden, med på kortet.
Klik på billeder og se det/dem i store eller gå til links via billeder. Du kan læse mere om historien, inddæmninger og fredede arealer som Ølund, Vigelsø, Enebærodde, Odense Fjord og afløb hertil, m.f. på skovløkken.dk eller under Naturskønt område.
Gældende EU-lovgivning for Jordbrugsområdet med tiltag for bæredygtighed og udvikling
EU inddeler jordbrug i Landbrug, Fødevarer, Fiskeri, og Dyrehold. Her ser vi på de to første, og de to sidste under Dyrehold. Alle er funderet i økologi som fundament for bæredygtighed og udviklingsmål.
EU's Landbrugspolitik på dansk ministeries hjemmeside
Formålet med EU's fælles landbrugspolitik er at sikre et økonomisk levedygtigt landbrugserhverv, der producerer sikre kvalitetsfødevarer, indenfor rammerne af en miljømæssigt bæredygtig produktion, hvilket som sagt bedst nås via økologisk drift.
Desuden er landbrugspolitikken med til at opretholde gode erhvervs- og levemuligheder i landdistrikterne.
Den fælles landbrugspolitik består af to søjler:
1. Søjle I er den direkte landbrugsstøtte og markedsordningen. Modsat tidligere er hovedparten af den direkte støtte nu afkoblet fra produktionen. Den direkte støtte er baseret på krav om krydsoverensstemmelse. Krydsoverensstemmelse betyder, at støtte til landmændene gives på betingelse af, at landmanden overholder bestemte regler for miljø, fødevaresikkerhed, dyre- og plantesundhed samt dyrevelfærd.
2. Søjle II finansierer landdistriktspolitikken, som fokuserer på miljø og udviklingsprogrammer. Udbetaling af midler fra søjle II forudsætter generelt national medfinansiering af samme størrelsesorden. Landdistriktspolitikken giver mulighed for støtte til strukturudvikling og ny teknologi, der kan bidrage til at fremtidssikre landbruget og opretholde levevilkårene i landdistrikterne.
EU's landbrugspolitik på EU's hjemmeside
EU's landbrugspolitik – den fælles landbrugspolitik – har mange formål:
-
den hjælper landmændene med at producere tilstrækkeligt med madvarer til Europa
-
den sørger for, at madvarerne er sikre (f.eks. gennem sporbarhed)
-
den beskytter landmændene mod voldsomme prisudsving og kriser på markedet
-
den hjælper dem med at investere i modernisering af deres gårde
-
den støtter levedygtige landdistrikter med diversificerede økonomier
-
den skaber og bevarer jobs i fødevareindustrien
-
den beskytter miljøet og dyrevelfærden
Link til EU's oversigt over sprøjtemidler - pesticider i MRL - dokument
Link til EU's Kemikalie Argentur - ECHA
Link til EU's Forordning for pesticider på dansk
Link til beskrivelse af Forordningen REACH - ECHA på dansk
Link til EU - bæredygtighed via Økologi
Link til dokumenter om bivirkninger ved brug af pesticider - giver diabets
Link til artikel om at pesticider dræber smådyr i vandløb
Link til ansøgning om midler til bæredygtig drift og genopretning i EU
EU's Fødevarepolitik på dansk ministeries hjemmeside
EU’s fødevarepolitik har til hensigt at sikre et højt beskyttelsesniveau for forbrugere og dyr, fremme og udvikle et informationsniveau, som sætter forbrugeren i stand til at foretage det sunde valg og påtage sig et ansvar for at spise sundt, beskytte dyresundhed og -velfærd. Desuden arbejdes for en global udvikling, som giver færrest mulige hindringer for eksport af sikre fødevarer og sunde dyr.
Det meste af fødevareområdet er således reguleret af fælles EU-regler, ligeledes funderet på økologisk tilgang.
På den måde kan forbrugerne regne med et ensartet sikkerhedsniveau, uanset om den bøf, man køber i supermarkedet, kommer fra Danmark, Italien, Polen eller et land udenfor EU.
Risikovurderinger og grænseværdier for forureninger og tilsætningsstoffer, hygiejneregler for fødevarevirksomheder, retningslinjer for håndtering af husdyrsygdomme og dyrevelfærd samt kontrol og mærkning er nogle af de redskaber EU-landene er enige om at anvende.
Link EU's Fødevarepolitik på EU's hjemmeside
Link Video EU's Fødevarepolitik eller klik på billedet
Link EU video From Farm to Fork - find video og vælg at se i FLV udgaven. Klik her eller på billedet
Forordninger og Direktiver, som dansk lovgivning henviser til for området Jordbrug
Da EU definerer Jordbrug og Dyrehold under samme betegnelse Landbrug, Erhverv, etc., og har samme gældende regler herfor, findes EU-lovgivningen på de andre sider her på NOF, ex. menupunkter Naturskønt Område, Dyrehold og under Invasives. Herudfra er dansk lovgivning tilrettet for Jordbrug nedenfor.
Gældende DK-lovgivning for Jordbrugsområdet og tiltag for bæredygtighed og udvikling.
Love, LOV, LFS, og Bekendtgørelser, BEK, for Jordbrug - søg på retsinformation.dk - Simpel søgning - Jordbrug, Landbrug, Skoven, Skovdrift, etc....
Vilkårene for dansk landbrug og gartneri er i høj grad bestemt af EU's landbrugspolitik, men der er også nationale regler, som er udmøntet i bl.a. Den Økologiske Handlingsplan og Veterinærforliget.
MRSA
Regeringen (S+R) indgik aftale med Enhedslisten, SF, Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti om ambitiøs handlingsplan, der skal bekæmpe husdyr MRSA.
Den 4-årige handlingsplan er udarbejdet på baggrund af anbefalinger fra en ekspertgruppe. Smittespredningen fra dyr til mennesker er et meget alvorligt problem.
Randzoner
Formålet med randzonerne er at opnå et sundere vandmiljø med mindre kvælstof og færre sprøjtemidler. 2. april 2014 er der indgået ny aftale om randzoner via EU.
Månegrisen
Projekt Månegrisen skal gøre det muligt at producere svin uden at belaste miljø og omgivelser.
Antibiotikaresistens
Hvert år dør over 25.000 europæere som følge af infektioner med bakterier, der har udviklet resistens mod antibiotika. Behandlinger, der plejede at være effektive, har mistet deres effekt. En af de store syndere er overforbrug af antibiotika til både mennesker og dyr.
Veterinærforliget
Daværende Regering og samtlige partier i Folketinget blev enige om en fireårig aftale omkring veterinærområdet den 2. den 2. november 2012, som løber fra 1. januar 2013 til udgangen af 2016. Forliget øger dyrevelfærden.
Dyrevelfærd og -transport
Daværende Regering gik op i at sikre dyrevelfærden både i Danmark og i resten af EU. Dyrevelfærd skal sikres for alle slags dyr. Såvel produktionsdyr, f.eks. svin, mink og fjerkræ, som kæledyr, f.eks. hunde og katte, skal have ordentlige dyrevelfærdsmæssige forhold.
Genetiske ressourcer
Fødevareministeriet arbejdede for at bevare plante- og husdyrgenetiske ressourcer med det formål at sikre fødevarekvalitet og bæredygtig udvikling i fremtidens landbrug.
Økologi
Økologi er en hjørnesten i den grønne omstilling, som daværende Regering ønskede for dansk landbrug. Økologien bidrager med en alsidig landbrugsdrift, uden brug af sprøjtegift, med bedre dyrevelfærd og øget vækst.
Bioøkonomi
Regeringen ønskede at Danmark skulle være et vækstcenter indenfor biobaserede løsninger. Som led i regeringens vækstplan for vand- bio- og miljøløsninger havde Fødevareministeriet derfor en række initiativer, der skulle bidrage til, at Danmark kan omdanne overskud fra landbruget til grøn energi og materialer, der normalt ville kræve råolie at producere.
Grøn energi
Klimapåvirkningen skal reduceres, og forholdene for natur og biodiversitet skal forbedres. Landbruget skal være en af de væsentligste bidragsydere, når Danmark skal udvikle sig til et fossilfrit samfund.
Klima
Fødevareministeriet arbejder på at hjælpe erhvervet med at reducere udledning af drivhusgasser samt at fremme landbruget som leverandør af vedvarende energi.
Planter
Den danske eksport af planter og planteprodukter er betydelig, og Fødevareministeriets indsats skaber forudsætninger for national, EU- og international handel med planter og planteprodukter.
Bier
Honningbien er den vigtigste bestøver af jordbrugets planter i Danmark, og dens bestøvning er anslået til at have en værdi på 1 milliard kr. om året.
Randzoner ved Odense Fjord og Skovløkkeområdet ved NOF
Som det ses på det interaktive kort fra EU, er der særligt gældende regler for beskyttelse af randzoner ved Odense Fjord, og heraf overrules Folketingets lovgivning af EU's for Skovløkkeområdet omkring kystnærhedszoner. Det betyder i praksis, at Randzonelovgivningen fra EU er gældende, og åudløb, kanaler, søer og skovområder, samt fredede områder i landzonen via Natura2000 gælder. Nordfyns Kommune SKAL herved tage højde for disse lokaliteter i vores lokalområde, nå de godkender eller afviser sager vedrørende jordbrug og dyrehold.
Dvs. alle jordbrugere her skal være særligt opmærksom på kvoter for udledning af kvælstof, specielt, fordi vi har vist, at der er mange eksisterende kanalforløb og mange flere, end Miljøministeriets kort viser samt er landet inddæmmet og underlagt Natura2000 og Regulation of Invasive Alien Spieces anno 01.01 2015.
Som det fremgår af Link Nordfyns Kommunes Risikostyring 2015-2021 for området, vil vandstandsstigninger pga. klimaforandringer kræve forhøjninger af diger langs fjorden, hvilket vel gør, at man fremtidsikrer bæredygtig udvikling af Jordbrug fra Nordfyns Kommunes side, specielt ved Skovløkkeområdet pga. fredning af Odense Fjord.
Klik på billedet nedenfor, for at se det i stort eller gå ind på EU's interaktive kort og se fredningerne (korthjælp findes på siden Naturskønt område). Nedenunder billedet er galleri zoomet ind med fredede områder på land.
Galleri beskyttede naturområder på land og ved Skovløkkeområdet ses som lilla og orange prikker.
I forhold til kvælstofudledning se:
Naturstyrelsen 1.13 for Odense Fjord med risikovurderinger her.
EU - Vandrammedirektivet og kvælstofregulering kort fortalt via link her.
Eller læs Kapitel her.
Genoprettelse og udvidelse af vådeområder og reduktion af kvælstof via afledning
Alle tre kommuner rundt om Odense Fjord har indgået aftaler om reduktion og genetablering af Odense Fjord for længe siden.
Det nyeste findes her, hvor Nordfyns Kommune igen selv modargumenterer deres godkendelse af udvidelser af minkdrifter. Både Nordfyns Kommune og Natur- og Miljøklagenævnet godkender udvidelserne, hvor begge parter menes uegnede til at varetage deres funktion af at have tilsyn med og skulle beskytte mennesker, dyrelivet og naturen. Se mere under Invasives.
Links til nyeste aftaler i maj - juni 2016
http://www.fyens.dk/nordfyn/Miljoe-Vaadomraader-i-hoej-kurs/artikel/3007290
https://www.nordfynskommune.dk/Borger/Miljoe-og-affald/Natur-og-landskab/Vaadomraader
Hvorfor Økologi, som fundament for bæredygtighed og udvikling af vores Naturskønne Skovløkkeområde?
Nedenunder ses videoer om kemikalier og deres påvirkning på mennesker.
Afledt kan man sige, at resultaterne fra videos må have samme konsekvenser for dyrelivet og naturen i Skovløkkeområdet, og vi alle derfor burde drive økologisk jordbrug. Problemet er bl.a., at vi, altså alle os på landet, ikke har råd til at omlægge. Derfor sprøjtes der fortsat på marker, da man herved får flere afgrøder på små arealer og bedre økonomi. Hvorfor haveejere også gør det, må være rent dovenskab kombineret med landsmænds manglende evne til at styre meget store landsbrugsmaskiners vide udspredningsudstyr!
The organic effect
Eksperiment med familie i 14 dage, der ikke spiste økologisk før optagelserne.
Nutri Bullet
Økologisk udvalgt mad til kroppens egen helbredelse
10 GODE GRUNDE TIL AT VÆLGE ØKOLOGI
af: Webredaktion
Økologi er mad uden madsminke eller rester af sprøjtegifte. Økologi er også din garanti mod gensplejset mad og foder. Og så giver økologisk produktion både renere grundvand og en mere mangfoldig natur.
1. Du får mad uden rester af sprøjtegift
Når du spiser økologisk, slipper du for rester af de sprøjtemidler, den ikke-økologiske landmand bruger til at dræbe ukrudt, skadedyr og svampesygdomme.
Læs mere på iloveøko.dk »
2. Du får mad med mere smag
Økologiske grøntsager indeholder generelt flere nærings- og smagsstoffer og mindre vand pr. kg end ikke-økologiske grøntsager.
Læs mere på iloveøko.dk »
3. Du får rene varer uden sminke
Ø-mærkede fødevarer er ikke sminket med kunstige farvestoffer eller sødemidler.
Læs mere på iloveøko.dk »
4. Økologiske dyr har bedre forhold
Høj dyrevelfærd er vigtigt i økologisk landbrug.
Læs mere på iloveøko.dk »
5. Økologi er godt for vores grundvand
Økologiske landmænd bruger ikke sprøjtemidler, der kan sive ned i grundvandet.
Læs mere på iloveøko.dk »
6. Bevar en rig og ren natur
Naturen er rigere og renere på økologiske arealer.
Læs mere på iloveøko.dk »
7. Naturlig mad er sund fornuft
Målet i økologisk produktion er sunde og robuste dyr og afgrøder.
Læs mere på iloveøko.dk »
8. Nej tak til gensplejset mad
Inden for økologisk produktion bliver der hverken brugt gensplejsning til føde til mennesker, eller til foder til dyrene.
Læs mere på iloveøko.dk »
9. Ø-mærket står for grundig kontrol
Det røde danske Ø-mærke og EU's økologilogo er din garanti for økologisk kvalitet.
Læs mere på iloveøko.dk »
10. Økologi er godt for ulande
En række internationale undersøgelser viser, at økologiske metoder kan hjælpe fattige bønder i Afrika, Asien og Sydamerika til at producere mere mad og tjene flere penge.
Læs mere på iloveøko.dk
Læs online version af hæftet "10 gode grunde til at vælge økologi"
Du kan bestille hæftet "10 gode grunde til at vælge økologi" hos Økologisk Landsforening. Skriv til info@okologi.dk
http://www.okologi.dk/forbruger/hvorfor-oekologi/gode-grunde-til-at-vaelge-oekologi.aspx
Tilbageblik på problemer i lokalområdet skovløkken set i forhold til bæredygtighed og Jordbrug
I perioden 2005 - 2009 blev alle i Skovløkkeområdet tvunget til selv at etablere lukkede nedsivningsystemer til vandafløb. Det kostede lokale fra 35.000 kr. til over 100.000 kr.
Der var problemer med at få det etableret ved alle husstande på Vekslund, Lillegyden, samt Skovgyden, da grundvandsspejlet ligger så højt, at anlæggene og nedsivningsområderne skulle placeres oven jorde, for at være min. 1.50 meter over grundvandsspejlet, når det var færdigetableret. Kanalen, som fører forbi minkansøgningen fra 2014 på Agerlandsvej, ligger vel at mærke samme sted, men blot lavere end matriklerne omkring markplacering på Agerlandsvej og kanal med direkte udløb til Odense Fjord.
I ca. samme periode skulle elmålerne skiftes og Østrup Vandværk gravede op og lagde helt nye rør i hele området. Det betød ofte manglende vand, og man kunne aldrig være sikker på at have vand, fordi gamle vandrør lækkede i processen.
Emmelev A/S - Udslip i åudløb/kanal til Odense Fjord fra Ålyst ved Østrup by, og udspredning af giftigt affald i Ørritslev Skov ved Vekslund.
Emmelev Mølle har adskillige sager omkring miljøforurening i Skovløkkeområdet.
Tilbage i 2007 blev Emmelev A/S politianmeldt af Nordfyns Kommune, fordi der, fra driften Ålyst i Østrup, var udslip af Emmelevs affald, og det lækkede fra gyllebeholder til Odense Fjord via åudløbet ved Ålysts grund.
Samtidigt udspredte Ejer af Ålyst, tidligere forpagter af to marker ved, bl.a. Ørritslev Skov, Vekslund nr. 9, 10 og 14, samt ny forpagter, giftigt affald fra Emmelev Mølle på disse marker.
Det er ligeledes samme to marker, der nævnes i forhold til skovdrift under Jordbrug, og lige præcis her, at mange fredede dyrearter lever, såsom hejrekolonien i Ørritslev Skov ved grantræerne i hjørnet af den ene mark op til skovens nordside.
Det er også her, at jagtmetoder på fasaner gør, at dansk fasanbestand i skoven er udryddet, og kanalforløb igennem skoven kan samtidigt ses på kortene i Galleriet, over den lokale jagtforenings jagtmetoder. Læs mere under Galleri.
Nogle link til miljøsagen, der, vist nok i 2015, endnu ikke er klarlagt.
17.08 2007 Nordfyns Kommune anmelder Emmelev for miljøsvineri i Østrup og Ørritslev Skov
Problemstillinger, hvor lovgivningstiltag fra EU og DK for bæredygtighed og udvikling blokkerer for bæredygtighed og udviklingsmuligheder af Jordbruget, og herved biodiversitet
Her kunne det være godt at få jordbrugere af skovløkkeområdet på banen.
Så kontakt venligst NOF, så vi får din holdning med, også til følgende spørgsmål
-
Hvilke dele af lovgivningen blokkerer for at dyrke jorden økologisk på nuværende tidspunkt?
-
Eller er det andre ting, ex. at landet er nedprioriteret i forhold til økonomisk dækning fra den Danske Stat/EU?
2 landmænds udtalelser fra Skovløkken ang. økologisk drift.
"Vi vil da gerne dyrke jorden økologisk, men der er ikke penge til at omlægge, fordi EU-love skaber umulige forhold for landbruget. Vi har ikke råd til at braklægge store arealer, og man skal have meget store landbrug, for at overleve økonomisk".
-
Hvordan kan man undgå at storstilet træfældning af gamle træer, herunder egetræer, sker, og at det foregår i november måned, som for nogle år siden i Ørritslev Skov, hvor dyr i vinterhi og bundvegetationen blev mast? Sidst stoppede træfældningen af gamle egetræer først, da Hofmansgave godsforvalter blev kontaktet af lokal beboer, så der nu overvejende står gamle egetræer i området ved Vekslund ad skovstien til Skovgyden 88 i et kvadratisk område her.
-
Hvordan kan man undgå, at der beplantes arealer med majs i skoven og på marker, hvor der samtidigt sås og høstes korn udenom majsarealer, inden majsen høstes, så majsarealer omkranses af blotlagte marker op til jagtsæsonen starter, og man bedre kan få nedlagt fasaner på majsfelterne i jagtsæsonen ved brug af klapjagt med hunde igennem mejsarealer og jægere klar til at skyde hele vejen rundt om majsarealerne?
4 Artikler omkring EU-lovgivningen for EU-direktiver med vandplaner for bl.a. Odense Fjord og betydningen for Landbruget i Skovløkkeområdet fra forår 2015
Artikel 1: 07.04.15 Nye vandplaner vil lukke omkring hver 5. landbrug omkring Odense Fjord
NOF udleder af de 4 artikler følgende
I Artikel 1 ses det, at en stribe landmænd omkring Odense Fjord går neden om og hjem, hvis EU-direktivet for Odense Fjords vandområder gennemføres, fordi store arealer skal braklægges, for at kvælstofudledningen kan reduces nok.
I Artikel 2 fremgår det, at man ikke mener, at tilstanden i Odense Fjord alene forårsages af kvælstofudledning, og man ønsker alle forhold undersøgt, der kan påvirke fjordens tilstand.
I Artikel 3 synliggøres det, at den fynske landbrugsjord falder i værdi med 3,2 mia. kr., hvis 1. og 2. generations vandplaner bliver gennemført nu.
I Artikel 4 vises partiblokkes holdninger inden valget, hvor blå blok har den holdning, at nuværende vandplaner skal skrottes, fordi de ikke er fyldesgørende, for at kunne leve op til EU-direktiver, man ønsker at se på dyrkningsarealer.
Hertil, og ud fra lokale landmænds udtalelser, kan NOF tilføje, at det er specielt nødvendigt i området omkring Odense Fjord, netop fordi vi har kanalerne, der udvasker kvælstof mere, samt at området er inddæmmet, og herved lavtliggende.
Det er ex. et væsentligt problem, at den danske stat mener, at grundejere langs kysten selv skal betale for sikring lige præcis af kystlinjen, da det er et statsanliggende dikteret fra EU!
Desuden er der behov for at omfordele midler fra Hovedstaden og storbyer til landområder, hvis ikke man vil ruinerer landbruget fuldstændigt og ødelægge mulighederne for sund livsførelse i landbruget, for dyrelivet, naturen i Odense Fjord og på oplandet, herunder Skovløkken. Midlerne må komme fra Staten Danmark og EU! Dvs. der skal ske en omprioritering af midler fra storbyerne til landet, for at vi kan agere miljømæssigt bæredygtigt og udviklende for fremtiden.
To artikler med reaktioner fra godsejere over EU regler for jordbrug.
For mange fødevareregler - gods sælges
Februar 2017 Nordfynsk natur skraber bunden fra artikel
http://www.fyens.dk/nordfyn/Nordfynsk-natur-skraber-bunden/artikel/3120341
Rapport fra Aarhus Universitet giver dumpekarakter til naturen på Nordfyn. Der er både smukt og dejligt på Nordfyn, men naturen har det måske ikke så godt, som det ser ud på overfladen.
Det indikerer en ny rapport, der opregner kommunernes naturkapital, med faglige input fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening.
Her indtager Nordfyn en bundplacering som nummer 92 ud af landets 98 kommuner med kun 13 point ud af 100 mulige i forhold til enge, uopdyrkede områder, søer, vådeområder, etc.
Landsgennemsnittet ligger på 24.
Se kort og video om Naturkapital her
Træfældning Ørritslev Skov 2005-2018
Link til ejerpligter af fredskov http://mst.dk/erhverv/skovbrug/lovgivning/fredskovspligten-og-tilsyn/
Her er lovgivningen. I stk. Loven indledes med følgende tekst. § 1. Loven har til formål at bevare og værne landets skove og hertil forøge skovarealet.
Stk. 2. Loven har også til formål at fremme bæredygtig drift af landets skove. Bæredygtig drift betyder inddragelse af såvel økonomiske som økologiske og sociale værdier.
Stk. 3. Bæredygtig drift indebærer, at det ved driften af det enkelte fredskovspligtige areal og ved lovens administration ud fra en helhedsbetragtning tilstræbes at
1) fremme opbygningen af robuste skove,
2) sikre skovens produktion,
3) bevare og øge skovenes biologiske mangfoldighed og
4) sikre, at hensynet til landskab, naturhistorie, kulturhistorie, miljøbeskyttelse og friluftsliv kan tilgodeses.
Stk. 4. Ved lovens administration skal det tilstræbes at styrke rådgivning og information om bæredygtig skovdrift. https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=186419
RETSINFORMATION.DK
Heri står der også, at man skal følge Natura 2000 fredning af biodiversitet - altså bibeholdelse af egnsspecifik trævækst frem for nyplantning af udenlandske træsorter, som Hofmansgave er godt i gang med i forhold til fældning af alle bøgetræer og opsætning af udenlandske træsorter. Kapitel 4
Beskyttelse af naturtyper og levesteder for arter m.v.
§ 14. Miljø- og fødevareministeren skal udarbejde en Natura 2000-skovplan for de skovbevoksede, fredskovspligtige arealer i de internationale naturbeskyttelsesområder.
Stk. 2. Natura 2000-skovplanen omfatter endvidere de arealer, der er nævnt i § 28, når de indeholder naturtyper eller arter, der er omfattet af de direktiver, der er nævnt i § 15, stk. 2.
Stk. 3. Statslige myndigheder og kommunalbestyrelser er bundet af en vedtaget Natura 2000-skovplan ved udøvelse af beføjelser efter lovgivningen.
§ 15. Som grundlag for planen efter § 14 skal miljø- og fødevareministeren foretage en kortlægning af beliggenhed og bevaringsstatus for de naturtyper og levesteder for arter, der er nævnt i stk. 2.
Stk. 2. I planen skal ministeren fastsætte de målsætninger, som er nødvendige for at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der er optaget på bilag I og II til EF-habitatdirektivet og bilag I til EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, samt de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde målsætningerne.
Og træer i skovkanten - må ikke fældes! § 27. Ydre skovbryn af løvtræer og buske på fredskovspligtige arealer skal bevares. Det er så præcis i forhold til denne paragraf, at Hofmansgave Fond er blevet politianmeldt, men der sker ikke noget?
Der kan hentes penge til uberørt privat skov via
Bekendtgørelse om tilskud til privat urørt skov
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=190125
Historisk for lokalområdet Skovløkken fra Lokalhistorisk Arkiv, hvor der allerede for flere hundrede år står beskrevet om Ørritslev Skov.
Historiske Google Earth billeder af Ørritslev Skov fra 2005-2017.
Man ser tydeligt forandringen efter nye ejere kom til omkring 2011.
Se først kort over hele skoven, både syd og nord med tilbageblik fra Fredskovsbilledet 2018 til Google Maps 2017-2005.
Dernæst er den nordlige del zoomet ind, så man kan se, hvor meget af skoven, der er fældet indenfor de sidste år. De rødligt mærkede områder er fældet indenfor de seneste år. Det orange områder er ved at blive fældet her pr. 08.02.2018. Samtlige bøgetræer fældes i nordsiden ved Vekslund.
Nedenunder ser du et billeder over, hvilke træer der bedst suger væde, både fra oven og undergrunden. Man fælder overvejende alle bøgetræer i Ørritslev Skov, selvom lige præcis bøgetræer bedst anvendes i forhold til klimaforandringer!
Nederst ser du close up billeder af træfældningen 2017 ved Skovløkkeskolen, hvor man også fældede træer i skovkanten, hvilket er ulovligt, også for private skovejere. Dernæst bliver bøgetræerne til træflis og der fortsættes med bøgetræsfældningen forår 2018 på Nordøstsiden af skoven. Og bøgetræerne er påtænkt erstattet af udenlandske træsorter, der meget bedre kan stå på Nordfyn end bl.a. dansk bøgetræssort!
Klik på pilene th. og tv. for at se alle billeder.
Hvem gør mon noget ved det?
Træfældning af Hofmansgave Gods og ejere, medlemmer af Patriotisk Selskab fra Odense februar - marts 2017, hvor nok problemer med at få 150 år gamle bøgetræer solgt til kinesere, gør, at de 150 år gamle bøgetræer ender som træflis december 2017 fra Ørritslev Skov!
Se Galleriet - hvor tages der hensyn til lovning for fredede dyr og planter?
Hvem gør noget ved det?
Ny sag om gylletank Hofmansgave
7. september 2018: Fyens Stiftstidende "Borgere er rystede over sag om gylletank"
15. september 2018: "Omstridt sag: Kommunen stopper byggeri af gylletank "
15. september 2018: "Ballade om gyllebeholder: - Kommunen har lavet en fejl "
17. september 2018: "Henrik fik gylletank i baghaven: - Vi vil have den flyttet"
